Kridt, farveblyanter eller tusch? Vælg det rigtige til din malerside
Materialet betyder mere, end man tror. Her er, hvad der virker på store, enkle flader, hvad der klarer små detaljer, og hvornår tusch ødelægger papiret – med konkrete råd efter sværhedsgrad.
Det er ikke barnet, der er "sjusket" – det er blyanten
Et barn, der får en detaljeret mandala og en tyk voksmalekridt, kommer til at male uden for linjerne. En voksen, der forsøger at udfylde en stor himmel med en fin tuschpen, får striber. Ofte handler skuffelsen over en tegning ikke om evner, men om at materiale og motiv ikke passer sammen.
Tommelfingerreglen er enkel: jo større flader, desto bredere og blødere materiale. Jo mindre detaljer, desto spidsere og hårdere. På Doodleur kan hver kategori filtreres på tre sværhedsgrader – Let, Mellem og Avanceret – og det er en god måde at tænke materialet på også.
Let: store flader og tykke linjer
De enkleste billeder har tykke konturer og store felter. Her vil man have noget, der dækker hurtigt og er let at holde i.
- Voksmalekridt. Klassikeren til små børn. Tykke, korte eller trekantede kridt er lettere for små hænder og knækker ikke lige så let. Ulempen er, at de ikke klarer detaljer, og at de let bliver klistrede, hvis man trykker hårdt.
- Tykke tuschpenne. Giver stærke farver med det samme og er sjove for børn, der vil se resultater hurtigt. Vælg vaskbare pens til de yngste.
- Stiftkridt eller farvekridt i stiftform. Glider let og dækker store flader uden meget tryk, hvilket passer til børn, der endnu ikke har meget styrke i fingrene.
Et enkelt dinosaurmotiv på Let sammen med en æske voksmalekridt er en kombination, der næsten altid virker. Hvilket niveau der passer til hvilken alder, har vi skrevet mere om i Malerbilleder efter alder.
Mellem: farveblyanter gør arbejdet
Når billedet har flere og mindre felter, er almindelige farveblyanter (træfarveblyanter) det bedste valg. De kan spidses, man kan styre dem præcist, og man kan opbygge farven i lag.
- Spids ofte. En sløv farveblyant er næsten lige så svær at styre som et kridt. En spidser ved siden af blyantskrukken gør en stor forskel.
- Tryk let først. Læg et let første lag og byg videre. Så kan man mørkne og blande, og papiret bliver ikke blankt og "mættet" med det samme.
- Bløde og hårde blyanter. Bløde farveblyanter giver stærkere farve og blandes lettere, hårdere blyanter holder spidsen længere. Har du begge: hårde til konturer og detaljer, bløde til flader.
Farveblyanter er også det mest tilgivende materiale: en fejl kan ofte dæmpes med et lag ovenpå, noget der ikke går med tusch.
Avanceret: fine spidser og tålmodighed
De mest detaljerede billeder, som dyremandalaer, botaniske motiver og zentangle, har felter, der kun er få millimeter store. Her er det spidsen, der afgør.
- Fineliners. Tynde tuschpenne med fast spids er perfekte til små felter og giver jævne, klare farver. Udfyld store flader med noget andet – ellers bliver det striber.
- Gelpenne. Blanke, ofte med metallic- eller pastelleffekter. Sjove som accent på mønstre, men de tørrer langsomt. Læg et stykke papir under hånden, så du ikke trækker farven ud.
- Farveblyanter med skarp spids. Stadig det mest fleksible valg. Med let tryk og flere lag kan man få både skygger og nuancer, selv i små felter.
Et tip til voksne, der farvelægger detaljerede billeder: kombiner. Farveblyanter til baggrund og større flader, fineliners eller gelpenne til de små detaljer, der skal lyse.
Når tusch ødelægger papiret
Tusch er det materiale, der oftest får en malerside til at mislykkes, fordi almindeligt printerpapir er tyndt.
- Den løber igennem. Læg altid et ekstra stykke papir eller avispapir under arket, især på et fint bord.
- Den spreder sig. Hvis farven flyder ud over linjerne, er papiret for tyndt eller pennen for våd. Test først på en kant.
- Den piller. Hvis man maler den samme flade flere gange, kan papiret begynde at løsne sig i små flager. Læg farven på én gang og lad den være.
Tykkere papir løser de fleste problemer. I vores guide om at printe malerbilleder hjemme gennemgår vi, hvilken gramvægt der tåler tusch, og hvordan du indstiller printeren.
Vandfarve og akvarelblyanter
Vandfarve på almindeligt printerpapir bliver oftest bølget og kan gå i stykker. Vil barnet male med vand:
- Print på tykkere papir, gerne det tykkeste din printer kan klare.
- Brug lidt vand og en pensel, der ikke er for stor.
- Prøv akvarelblyanter: farvelæg som normalt og træk derefter forsigtigt med en fugtig pensel. Konturerne i billedet hjælper med at holde farven på plads.
Lad arket tørre fladt under en tung bog bagefter, så bliver det ikke lige så bølget.
Oliepastel og kridt til store kunstværker
Oliepastel giver stærke, dækkende farver og kan blandes med fingeren. Den passer til store, enkle billeder, der skal blive til malerier, men ikke til detaljer. Læg et stykke bagepapir over, hvis billedet skal gemmes – ellers smitter det let af.
En startkasse, der rækker langt
Du behøver ikke købe alt. For en familie med børn i forskellige aldre rækker det oftest med:
- Tykke voksmalekridt til de mindste
- En æske farveblyanter af bedre kvalitet og en spidser
- Et par vaskbare tuschpen i grundfarver
- Nogle fineliners til de mest detaljerede billeder
- En pakke tykkere papir til tusch og vandfarve
Vælg materialer, der er mærket som egnede til barnets alder – det står på emballagen. Det vigtigste er ikke mærket, men at materialet passer til motivet. Skift blyant, før du skifter billede.